Når du bor på Hotel Ved Fjorden, er du i pagt med naturen. Den er lige uden for døren, og på Gjellerodde går fårene og græsser samt sørger for, at bevoksningen holdes i ave. Der er masser af muligheder for en aktiv ferie, og Lemvig Golfbane ligger kun 500 meter fra hotellet. Golfbanen er en åben bane i et fantastisk naturskønt, bakket terræn, og den er næsten uden træbevoksning ligesom de gamle berømte baner i Skotland og England. Når du spiller på banen i Lemvig, får du derfor helt andre udfordringer end på de mere traditionelle baner.
Lemvig er kendt i hele Danmark fra Henning Gantriis tegneserie Livets gang i Lidenlund, og når du bevæger dig rundt i byens gader, kan du sikkert genkende både kirken med det karakteristiske, løgformede spir og stationen. Du kan også spadsere en tur langs fjorden i redaktør Ansatz og borgmester Jernsøes fodspor.
Hotel Ved Fjorden er indrettet med 33 værelser med bad og farve-tv samt konference- og selskabslokaler med plads til op til 300 personer. Konferencelokalerne har naturligvis alt nødvendigt AV-udstyr og internetopkobling. Hotel Ved Fjorden har også den herlige natur lige uden for dørene, der er en nydelse for både krop og sjæl, perfekt til at spadsere eller løbeture. Der er kun nogle få kilometer til Klosterheden Statsskovdistrikt, hvor der er flere skiltede cykel- og vandreruter. Det er også i Klosterheden, at der for en halv snes år siden for første gang blev udsat bævere i Danmark – måske du kan spotte dem.
Check In og Check Out
Check In fra kl. 14.00 og Check Out kl. 11.00
Morgenmad:
Hverdage kl. 06.30 – kl. 9.30. Weekend kl. 07.30 – kl. 10.30
Trapper:
Hotellet har kun adgang til 1. sal via trapper, og det er derfor vigtigt at sikre sig et værelse i stueplan hvis man er gangbesværet.
Forhør desuden om hvilke værelser som er mest handicapvenlige.
Bagageservice
Bagageservice v/forespørgsel kr. 50,00
Babyseng
Babyseng kan lånes ved forespørgsel
Hund
Hunde er tilladt på udvalgte værelser. Tillæg 195 kr.
El-ladestander
Hotellet har el-ladestander